Om os
Kvik Isolering ligger i Hjortdal ved Fjerritslev, Nordjylland, tæt på Vesterhavet og med højt til himlen. Firmaet ejes og drives af Lars Rolf Weje.
Hele vores produktion af teknisk isolering ligger i Hjortdal, og vi ser det som en styrke, at vores produkter fremstilles i Danmark, da vi på den måde er både hurtige og fleksible.
Specialisering
Kvik Isolering har specialiseret sig i produktion af isoleringspuder. Isoleringspuder der bliver tilpasset opgaven og som altid laves efter mål.
Vi laver blandt andet højtemperaturpuder, som kan klare temperaturer op til 1000 grader.
- Isoleringspuder til alle formål, flanger, pumper, kompensatorer og kedelender.
- Isoleringspuder til både kolde og varme rør,
- Isoleringspuder til både udendørs og indendørs brug
Godt samarbejde
Vi arbejder dagligt med opmåling, produktion og montage af isoleringspuder.
Selve produktionen af isoleringspuder er vores kerneområde, men i og med at vi ofte er med i hele processen, har vi stor faglig og praktisk forståelse for den opgave puderne skal løse.
Dette betyder at vi ”taler samme sprog” som både isolatører og virksomheder.
Vi arbejder til stadighed på at videreudvikle og forbedre vores arbejdsgange og produkter, for at opnå et endnu højere niveau.
- Kvalitetspuder direkte til virksomheder
- Tæt samarbejde med isolatøren der udfører den tekniske isolering
- Sparring med energikonsulenter og ingeniører
Udfordring
Vi er sikre på, at vi kan sy en pude der passer til alle opgaver, hvor det drejer sig om få lavet en god isoleringsløsning. Vi bruger et bredt udvalg af materialer til vores puder for på den måde at sikre, at vi kan løse alle opgaver.
Hos Kvik Isolering har vi fokus på høj kvalitet og gode løsninger. Vi lytter til vores kunders ønsker og lærer også af deres erfaringer. På den måde kommer vi altid frem til det bedste resultat.